Havnepoesi
  • Havnepoesi
  • Projekter
    • Blomsterbøjer >
      • Regnvandsposer
  • Historier
  • Ideer
  • Formål
  • Hvem
  • Blog
  • Connect
    • Havnepoesi på Sluseholmen

Svar fra By & Havn og Overborgmesteren

28/2/2015

1 Comment

 
I slutningen af Januar skrev jeg til By & Havn og Overborgmester Frank Jensen og spurgte til visionen "En havn af muligheder". Jeg fik svar fra både By & Havn og Overborgmesteren. 

By & Havn skriver bl.a.: 
  • Hos B&H synes vi, ... ”En havn af mulighed”, giver en masse spændende idéer...
  • Visionskataloget kan efter vores opfattelse ikke ses som en egentlig plan, som skal eller kan realiseres.
  • ... hvad der kan foregå på land langs med havnen ... er som sådan udenfor både B&H’s myndighedsområde og selskabets interesseområder som byudviklingsselskab.

Overordnet positive toner fra By & Havn, men det er tydeligt, at loven om Metroselskabet ofte bliver bragt i spil, for at forklare hvorfor By & Havns muligheder er begrænsede. 
Hvis loven er formuleret, så det forhindrer By & Havn i at indgå aktivt i den rekreative og kulturelle udvikling af havnen som helhed, så var det måske ved at være på tiden med en revision af loven? 

Hele svaret fra By & Havn og Overborgmesteren...
Lokalplaner, arkitekttegninger og visioner fra København er fyldt med billeder af vindfyldte sejl.
Men det er stadig forbudt at sejle for sejl i havnen.
Måske kan vi en dag sammen med By & Havn skabe overensstemmelse mellem tegninger, visioner og virkelighed?

Svar fra By & Havn

Kære Christian Liljedahl.
 
Tak for din mail nedenfor, som jeg er blevet bedt om at besvare.
 
Indledningsvis vil jeg bemærke, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S (B&H) er et erhvervsdrivende selskab, som i henhold til loven har til opgave at drive havnevirksomhed i Københavns havn og at forestå byudviklingen på de arealer, som selskabet ejer og som ikke længere benyttes til havneformål.
Som sådan er det altså vores opgave på statens vegne at være myndighed i forhold til den del af søterritoriet, som er omfattet af Københavns havn og at forestå byudviklingen på egne arealer.
 
Til dine konkrets spørgsmål:
Hos B&H synes vi, at Københavns kommunens visionskatalog ”En havn af mulighed”, giver en masse spændende idéer til, hvad både landarealerne langs havnen og havnens vandarealer ville kunne udnyttes til. Der er som nævnt tale om et visionskatalog, hvilket indebærer at der er mange idéer, som hver især er gode, men som ikke nødvendigvis vil kunne realiseres alle sammen. Visionskataloget kan efter vores opfattelse ikke ses som en egentlig plan, som skal eller kan realiseres.
Det ligger i B&H’s opgaver, at vi skal sikre bylivet i de områder, hvor vi selv står for byudviklingen. Det indebærer at vi også planlægger, hvordan både vandarealerne og kajkanterne i vores udviklingsområder kan udnyttes til glæde for både beboerne og byen som helhed. I den øvrige del af havnen er det som oftest private eller Københavns kommune, som initierer nye aktiviteter både på land og på vand. Det være sig i form af events eller mere stationære aktiviteter, som f. eks. badeanlæggene, de mange bådklubber, Christiansborg rundt og mange flere. B&H’s opgave i den forbindelse er at sikre, at de fremsatte ønsker og idéer om aktiviteter på vandet, kan foregå i god samklang med de allerede eksisterende aktiviteter og således at det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt.
Københavns kommune skriver i visionskataloget, at det for at udvikle en god og alsidig havn er nødvendigt med en bred og åben dialog. Derfor holder kommunen jævnligt møder med forskellige interessenter og kommunen fortsætter med denne dialog for at få nye idéer og skabe lokalt ejerskab i forbindelse med udviklingen.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at en stor del af visionerne i kataloget handler om, hvad der kan foregå på land langs med havnen og er som sådan udenfor både B&H’s myndighedsområde og selskabets interesseområder som byudviklingsselskab.
 
 
 
Med venlig hilsen
 
Britta Køster
Chefkonsulent

Svar fra Overborgmesteren

Kære Christian Liljedahl

Tak for din e-mail. Jeg forstår dit engagement i havnens udvikling. Havnen er jo en af de ting, der er med til at gøre København til noget helt særligt. Selv nyder jeg, i sæsonen, havnens rekreative muligheder i min kajak.

En enig Borgerrepræsentation stod bag godkendelsen af visionen for havnen i maj 2014. I kommuneplanstrategien indgår det, at havnes rekreative rum skal udvikles til gavn for byen. Der skal således ikke være tvivl om, at jeg mener, at udviklingen af Københavns Havn er en vigtig del af udviklingen i København.

Dine konkrete spørgsmål er stilet til By & Havn og du modtager svar herpå fra By & Havn.

Med venlig hilsen

Frank Jensen

1 Comment
Bruno Schwede
3/3/2015 04:15:51 am

At arkitekttegninger ofte maler et billede, der ikke helt svarer til virkeligheden - med sejlbåde i havnen - kan også opleves ved solbeskinnede kanaler - og deres skyggefulde virkelighed ved Sluseholmen, når solen på dens vej oplyser de smalle kanaler for 5 minutter, for at efterlade dem igen i deres baggårds-agtige stemning. Her har man frit udsyn til facaden overfor - og naboens vinduer, som er udsigten for mange, der gerne ville "bo i bølgerne".

Reply



Leave a Reply.

    Christian Liljedahl

    Interaktiv installations- og performancekunstner. Ofte med vandet som scene og tit med teknik som pensel.

    Archives

    February 2015
    January 2015
    April 2014
    March 2014
    January 2014

    Categories

    All

    RSS Feed