Havnepoesi
  • Havnepoesi
  • Projekter
    • Blomsterbøjer >
      • Regnvandsposer
  • Historier
  • Ideer
  • Formål
  • Hvem
  • Blog
  • Connect
    • Havnepoesi på Sluseholmen
En samling af de mange gode ideer til projekter i havnen. De enkelte dokumenter ligger på Havnepoesis Hackpad, og man er velkommen til at bede om adgang og kommentere og tilføje. 

Den opstigende måne

På kajkanten sætter vi en lysende måne, som stiger op af vandet ved aftentide. Hvem har ikke drømt om at se månen stige op af vandet på det store ocean? Nu kan vi skabe illusionen af det samme i Københavns Havn.

Slusen - Lys og Flow

Flowet af vand gennem slusen styrer lyset på stigboderne, og flowmåler fortæller kajaksejlere om der er bølger nok til at lege.

Krabbebyen - Byen under vand

Under vandet bygger vi en “krabbeby”, som gradvist over tid vil forandre sig, og blive mere og mere begroet. Følg med i livet i byen via undervandskameraerne.

Cykeldrevne Vandskulpturer

Forskellige bevægelige skulpturer, som er drevet af vand. Vandet kommer fra havnen, og bliver pumpet op af en cykel-drevet pumpe.

Tegn din egen udsigt

En glasrude, og et stativ, hvor du kan placere din telefon. På glasset kan man selv tegne hvordan udsigten kunne se ud.

Kanalkoncerter

Havnekoncerter. Små flåder eller både med musikere sejler rundt og spiller musik.

Undervandskamera - Crab Cam

Der er fuld af liv under vandet i havnen, men man kan ikke se det. Undervandskameraer filmer livet under vandet og viser det på skærme.

The Tsunami - Flodbølgen

En kunstig kæmpebølge, som udløses en gang i timen, og skyller ned ad en flodseng, hvor folk har bygget modelhuse.

Absurde både

Hvis det kan flyde, er det en båd. Et årligt regatta i København kunne fejre alle de sjove sejlende skabninger.

Sonarbilleder i Havnebussen

Havnebusserne sejler frem og tilbage i havnen - På gråvejrsdage er der ikke meget spændende at kigge på indenfor. Men, hvis man monterede en sidescan-sonar i havnebussen, som giver en 3d-visning af havbunden under båden, ville der pludselig være mere at kigge på.

Sejlende Segway

To store skovlhjul, som på en gammel hjuldamper. I en udkigstønde 6 meter over vandet står styrmanden, og sejler gennem havnen. Ligesom med en rigtig Segway, er det elektronik, som holder balancen.

Flydende forhindringsbane

Armgang, linedans, balancebomme mv. En forhindringsbane på vand, hvor man ikke slår sig når man falder.

Vandkanoner

Trykluftsdrevne vandkanoner flyder på vandet, og kan skyde skud af vand højt op i luften. Enten blot som effekt, eller med en politisk kant. Måske er det en mand i jakkesæt, som står og kaster vand op ud af munden, mens har sejler forbi Christiansborg?

Kajakelevator og ruchebane

En flådekonstruktion, som man kan sejle ind i med sin kajak. Når man trykker på en knap, roterer flåden, og løfter kajakken op ad vandet.

Den minimale robåd

En robåd, som er så lille, at den kun lige akkurat kan have én (måske to) personer ombord. Tilsyneladende umuligt ud fra et stabilitetsprincip...

Både på land giver ly til vinter

Når sejlsæsonen er slut, kommer mange både på land. Hvis man lod både vinteropbevare på kajerne, og overdækkede mellem de opstillede både, ville man få overdækkede kajpromenader om vinteren. Lys og små boder hist og her. Hygge.