Projekter > Blomsterbøjer
Kan man gemme regnvand under vandet? (ja!)
Problem: En af udfordringerne ved en have er vanding. Selvom der er masser af vand omkring en blomsterbøje, så er det saltvand, som ikke kan bruges til at vande med.
Det er oplagt at opsamle regnvand og gemme det til tørre tider. Men hvis vi bare sætter en 200 liter regnvandstønde ombord på bøjen/flåden, så vil vi være nødt til at gøre flåden i stand til at bære 200 ekstra kilo som den fyldte tønde vejer. Løsning: Vi lagrer vores regnvand i en pose under vandet. Når det regner hælder vi vand i posen, og posen udvider sig. Når vi skal bruge vand suger vi det op af posen, og den klapper sammen igen. Ferskvand vejer kun en lille smule mindre end saltvand (forskellen er 7 kilo for 1000 liter vand) - Så ferskvandet vil stille sig en lille smule højere inde i posen end det omgivne saltvand. Men ikke meget. Vi kan med andre ord bære 1000 kilo ferskvand i en pose under flåden med kun 7 kilo ekstra opdrift. |